Forside / Om UngNord / Nyhedsarkiv / Nyhedsbrev sommer / Dagskolen
Bare det at træde ind i klasselokalet var en umulig opgave
En personlig beretning fra en elev på Dagsskolen - om det at opleve en massiv personlig udvikling ved at komme ind i de rette rammer med de rigtige voksne omkring sig.
 
Dagskolen
Dagsskolen i Danmarksgade er et 10. klasses tilbud, der adskiller sig fra kommunens andre 10. klasses tilbud på baggrund af skolens særlige elev sammensætning. På skolen er der særligt fokus på at skabe og fastholde de unge i et positivt skoleforløb, hvor der er mulighed for at tage højde for den enkeltes udfordringer gennem tæt samarbejde med forældre og relevante myndigheder.
 
På skolen har vi igen i år oplevet et år, hvor elever har taget store faglige, personlige og sociale spring. Dagsskolen er sidste chance inden for det normale skolesystems rammer og vi er derfor meget glade for den store udvikling, som vores elevgruppe endnu en gang har gennemgået.
 
Vi vil gerne benytte denne lejlighed til at dele en af vores elevers oplevelse af hvad et år på Dagsskolen har givet vedkommende:
 
”Inden jeg begyndte på Dagsskolen led jeg af angst for undervisning og tanken om at sidde i et klasselokale var angstprovokerende. Første dag på skolen var jeg der i 10 min, hvor jeg sad og rystede med koldsved i klasselokalet. Som ugerne gik kunne jeg være mere på skolen og begyndte også så småt på lidt undervisning. Nu er jeg på skolen hver dag med 3 timers undervisning og jeg har det fantastisk. Samtidigt har jeg lært at være social med de andre elever og ingen af de ting ville kunne ske uden lærernes hjælp. Deres empati, forståelse, respekt og venlighed har gjort at jeg kan stå her i dag uden angst for undervisning og glæde mig til i morgen – Til en ny dag på Dagsskolen”.


Senest opdateret 15.06.2016 12:50 af RS
Kontakt
 
UngNord
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Ungdomsskoleleder
Erik Christian Thyregod Rasmussen
Tlf. 20 48 05 86
 
Viceungdomsskoleleder
Ali Vural
Tlf. 23 20 05 86
 
Kontoret
Tlf. 63 75 23 50
 
Kontortider
Mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00
 
EAN. NR. : 5798 0066 08553
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk