Forside / Om UngNord / Nyhedsarkiv / Nyhedsbrev sommer / Risingplanen videreudvikles
Samarbejdet mellem UngNord og Risingplanen videreudvikles
UngNord har gennem mange år haft et tæt samarbejde med Risingplanen. Dette samarbejde videreudvikles nu med henblik på en endnu mere helhedsorienteret og koordineret indsats, hvor de forskellige ressourcer og kompetencer bringes i spil på en ny måde.
 
aftentur-med-børn
Ny organisering betyder større fleksibilitet og at flere kompetencer bringes i spil
Der afprøves nu en ny organisering for den boligsociale helhedsplan, Risingplanen, som konkret betyder at hele børn- og ungeindsatsen blive varetaget af medarbejdere fra klubberne i UngNord. For netop at fremme koordinering og udnyttelse af ressourcer vil medarbejderne frem over arbejde både i Risingplanen og i klubberne. Denne nye organisering betyder, at børn og unge arbejdet deles ud på flere medarbejdere. Dermed skabes mulighed for større fleksibilitet, teamsamarbejde og inddragelse af mangeartede kompetencer og netværksflader. Desuden vil der være et fokus både på resultater og forankring af indsatser. Samarbejdet løber foreløbigt frem til april 2017.
 
Et nyt stærkt team skal varetage indsatsen
Siden starten af juni har klubmedarbejdere Anne Stærke, Zakir Canbek, ”AK”, Marlene Hannibal og Ida Funder gået ind i dette arbejde, i samarbejde med Risingplanens øvrige dygtige medarbejdere.
 
De varetager børn- og ungeindsatserne i Risingplanen som består af flere elementer:
  • Den individuelt håndholdte indsats som har til formål at understøtte de unge i fastholdes i skole, uddannelse og fritidsliv.
  • Værested i KONO med fokus på de større unge, som har til formål at skabe en ramme for fortrolighed, vejledning og fritidsvejledning/aktivitet.
  • Forbyggende tilstedeværelse sammen med frivillige, som har fokus på relations dannelse, tryghed og synlig.
  • Særlige pigeaktiviteter målrettet især de mere stille piger.
Indsatsen koordineres tæt med Ledelsen i Boligsocialt hus Ole Jensen, projektleder, Dorte Laursen fra Risingplanen og Lene Vahl-Møller fra UngNord.


Senest opdateret 21.06.2016 13:17 af RS
Kontakt
 
UngNord
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Ungdomsskoleleder
Erik Christian Thyregod Rasmussen
Tlf. 20 48 05 86
 
Viceungdomsskoleleder
Ali Vural
Tlf. 23 20 05 86
 
Kontoret
Tlf. 63 75 23 50
 
Kontortider
Mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00
 
EAN. NR. : 5798 0066 08553
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk