Forside / Om UngNord / Nyhedsarkiv / Nyhedsbrev sommer / Klubbørn i BonBon-land
241 glade klubbørn fra UngNord besøger BonBon-land
Lørdag d. 14. maj drog 241 børn sammen med pædagoger fra UngNord til BonBon-land for at deltage i ’klubbernes dag’ arrangeret af Ungdomsringen.
 
bonbon
Nogle af UngNords klubber har tidligere deltaget i dette arrangement, og pga. positive tilbagemeldinger blev det i år besluttet at afholde ’klubbernes dag’ for alle klubber i UngNord.
 
For nogle børn var det en begivenhed, som man tidligere havde deltaget i, for andre var det en helt ny oplevelse. Begge dele skabte spænding og glæde hos børnene, som så frem til denne store dag sammen med deres kammerater.
 
Når UngNord deltager i klubbernes dag, er for give vores mange klubmedlemmer, mulighed for at mødes med andre børn og unge fra hele landet. Det er landsforeningen Ungdomsringen, der står som arrangør af klubbernes dag. Arrangementet er en mulighed for at deltage i positive fællesskaber på tværs af interesser, landsdele og kulturelle baggrund.
 
Nye oplevelser og venskaber opstår
Udflugten til BonBon-land forløb helt efter planen, vejret var med os - med undtagelse af få regndryp - og BonBon-land var fyldt med glade børn fra hele landet. Børnene fra UngNord viste mod, glæde, tog hensyn til andre og kammeratskab. Alle passede på hinanden.
 
De fleste børn kunne sagtens have brugt meget længere tid i forlystelsesparken og var slet ikke klar til at tage hjem efter 5½ time med leg, hygge og sus i maven. Flere af børnene er allerede begyndt at spørge, om klubberne skal af sted igen til næste år.
 
Med denne flotte tilslutning og den glæde, klubpædagogerne så og hørte fra børnene, kan man kun kalde dagen for en stor succes, som viser, at klubberne uden problemer kan tage på tur med vores klubbørn og repræsentere UngNord på flotteste vis.


Senest opdateret 21.06.2016 13:12 af RS
Kontakt
 
UngNord
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Ungdomsskoleleder
Erik Christian Thyregod Rasmussen
Tlf. 20 48 05 86
 
Viceungdomsskoleleder
Ali Vural
Tlf. 23 20 05 86
 
Kontoret
Tlf. 63 75 23 50
 
Kontortider
Mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00
 
EAN. NR. : 5798 0066 08553
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk