Forside / Fritidsbutikken / Fritidsvejledning / SSP Prisen 2016
'Fritidsvejledning uden grænser’ modtager SSP Prisen 2016.
 
Torsdag den 3. marts modtog UngNord SSP Prisen 2016 for indsatsen ’Fritidsvejledning uden grænser’ som har til formål at inkludere udsatte børn og unge i foreningslivet.
 
IMG_2173
Det var med stor glæde og stolthed at UngNord kunne modtage SSP Prisen 2016, for sin indsats med at inkludere udsatte børn og unge i foreningslivet. Indsatsen har siden sin opstart i 2010 udviklet sig til at være en succes, som gør en reel forskel for børn og unge i udsatte positioners muligheder i fritidslivet. Den særligt håndholdte indsats i ’Fritidsvejledning uden grænser’ har skabt så flotte resultater at 65 % af de udsatte børn og unge i indsatsen, stadig er aktive i det lokale foreningsliv et halvt år efter opstart af fritidsaktiviteten.
 
En helhedsorienteret og håndholdt indsats overfor udsatte børn og unge
sspprisen-01-01.ashx
Det er målet for ’Fritidsvejledning uden grænser’ at motivere, inkludere og fastholde særligt udsatte børn og unge mellem 6-18 år i et aktivt fritidsliv, således at de kan færdes i fritidslivet på samme vilkår som andre børn og unge.
 
Det handler i indsatsen om at realisere det enkelte barns potentiale uanset social baggrund og gøre social mobilitet til en realiserbar mulighed. Som led i en helhedsorienteret tilgang til børn og unge, understøttes foreningslivet i at opnå en inkluderende tilgang til deres medlemmer gennem kompetenceudvikling, coaching og erfaringsudveksling blandt de frivillige.
 
’Fritidsvejledning uden grænser’ er i år blevet bydækkende
IMG_2168
Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune har besluttet at ’Fritidsvejledning uden grænser’ fra 2016 udvides til at dække alle folkeskoler i kommunen. Dermed vil de gode erfaringer fra 'Fritidsvejledning uden grænser' nu udvikles og implementeres i alle kommunens tre børne- og unge regioner, og vil blive varetaget af de tre ungdomsskoler i byen. 
 
UngNord ser frem til arbejdet, og glæder os til at dele ud af vores erfaringer, udvikle nye metoder og ikke mindst få nye input til arbejdet med aktivere de socialt udsatte børn og unge i foreningslivet i hele kommunen.


Senest opdateret 04.03.2016 11:31 af RS
Kontakt
 
UngNord
Fritidsbutikken
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Afdelingsleder:
Damir Balalic
Tlf. 40 27 30 32
 
Fritidsbutikken
Tlf. 63 75 08 50
 
Åbningstider
Mandag-onsdag 12.00 - 15.00
Torsdag 11.00 - 17.00
Fredag 12.00 - 14.30
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk