Forside / Fritidsundervisning / Sexualisterne
Sexualisterne
Sexualisterne er en gruppe unge, som laver ung-til-ung dialog om sex, kærester, prævention m.m. på skoler, i klubber og andre steder. Vi har et rigtig godt sammenhold i gruppen. Vil du være med?
Du får en specialuddannelse til det hos Ungdomsringen.
 
Sexualisterne
Uddannelsen og arbejdet
Vi tager sammen på kurser hos Ungdomsringen. Det er normalt 2 weekender om året, hvor vi også mødes med andre sexualistgrupper fra hele landet. Her lærer vi rigtig meget - og hygger os endnu mere. 
Vi har også vores egne interne småkurser og møder, hvor vi sammen udvikler vores koncept. Vi mødes normalt i Ungerummet hos UngNord i Danmarksgade 10D (tæt på banegården).
 
Vi bliver hyret til oplæg alle mulige steder fra, dog primært på Fyn og Sønderjylland, men vi har også været i Flensborg i Tyskland. Vi er altid flere sammen, når vi er ude, og vores tovholder, Christopher, fra ungdomsskolen er også med, så du er aldrig alene. I starten er du ude sammen med nogle erfarne "gamle rotter", til du har lært det.
NYT NYT!! Nu med mulighed for frivillighedsbevis.
 
Spørgsmål-svar
Spørgsmål og svar
 
Skal jeg have seksuel erfaring for at være med? Nej, det er ingen forudsætning - alle kan være med. Du skal heller ikke have en særlig seksuel retning for at være med - vi accepterer alle.
 
Hvor gammel skal jeg være for at være med? Du skal helst være i ungdomsskolealderen, dvs. 14 - 18 år, når du starter. Er du lige over det, finder vi også ud af det.
 
Får jeg noget for det? Nej, vi arbejder frivilligt, men går du på en ungdomsuddannelse, kan du få et frivillighedsbevis fra Ungdomsringen - det styrker dit eksamensbevis! Dem, som hyrer os, betaler dog for det, men pengene går til at kæmpe mod HIV/AIDS-spredning blandt børn og unge i Uganda i Afrika. Det er en af UngNords andre ungegrupper, Slænget, som tager sig af det.
 
Koster det noget at være med? Nej, det er helt gratis. Du skal heller ikke betale for transport, når vi rykker ud. Er vi på en længere tur, får vi lidt mad undervejs.
 
Hvor kan jeg få flere oplysninger om Sexualisterne? Det kan du fx på Ungdomsringens hjemmeside - klik her. Du kan også kontakte vores tovholder, Bjørka, på 50194035, e-mail: bjorkamammen@hotmail.com eller kontakte UngNord og tale med Allan på 20244774, e-mail: alhe@odense.dk
 
Kan jeg bare komme til et møde og høre, hvad det er, uden at jeg binder mig? Ja, du er altid velkommen. Kontakt Christopher (se herover) og hør, hvornår vi mødes næste gang.
 
Hvor tit holde I møde? Det er lidt forskelligt. Vi aftaler det fra gang til gang, men regn med ca. et møde om måneden.
 
Hvor tit er I ude? Det er forskelligt, for vi ved jo aldrig, hvornår der kommer et job, men gennemsnitligt ca. en gang hver anden måned.
 
Dyrker I sex til møderne og kigger porno? Nej, det gør vi ikke - Sexualisterne er en seriøs gruppe! Men vi hygger os sammen som venner.
 
Hvordan får jeg yderligere kontakt til Sexualisterne? Det bedste er at kontakte Christopher (se herover) eller skrive til sexualisterne@ungnord.dk
 
Sexualisterne følg os på facebook
                 
                   Sexualisterne UngNord


Senest opdateret 04.10.2016 13:45 af ALHE
Kontakt
 
UngNord
Fritidsundervisning
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Afdelingsledere:
Peter Albrektsen
Tlf. 24 45 60 40
 
Allan Hejnfelt
Tlf. 20 24 47 74
 
Kontoret
Tlf. 63 75 23 50
 
Kontortider
Mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk