Forside / Klubberne / Find din klub / Skibhusklubben
Skibhusklubben
 
Fritidsklubben er et tilbud til alle børn og unge i lokalområdet.
I Klubberne er der mulighed for en masse spændende aktiviteter og vi lægger stor vægt på, at de unge selv skal være med til at præge indholdet af deres dag. Vi gør meget ud af at skabe et hyggeligt og lærerigt miljø, hvor børnene har lyst og mulighed for at udfolde sig. Har man brug for at slappe af efter en hård dag i skolen, er man selvfølgelig mere end velkommen til at komme og hygge sig med sine venner og ”bare” slappe af.
I Skibhusklubben har vi: PS3+4, pool, airhockey, fodboldbaner, rollespil, dans, bordtennis, basket, mooncars, stylter, bordfodbold og en masse andre fede ting. Derudover har vi et kreaværksted, træværksted.
 
Særlige aktiviteter
  • Årligt musikshow
  • Skibhusfestival
  • Æbleskivebagning inden jul
  • Åbent hus for nye børn og forældre
  • Fiskeklub en gang ugentligt
  • Klub dag: Fællesarrangement med de andre fritidsklubber under Ung Nord på Stige Ø
 
Klubben som fritidsspilfordeler
Klubbernes medarbejdere er Fritidsspilfordelerne. Dette betyder at vi har et stærk fokus på børn og unges aktive fritidsliv. Vi har også fritidsvejledning på skolen og har derfor et tæt samarbejde med skolen, forældre, børn og de mange foreninger.
 
Madordning
Der kan dagligt købes et mindre måltid mad for 10 kr. Derudover kan man købe frugt for 2 kr. stk.
 
Til forældrene
Klubberne er en del af det forebyggende arbejde i Odense Kommune. Derfor har klubben et tæt samarbejde med skolen, de lokale foreninger og andre aktører i de unges nærmiljø. De tætte relationer med nærmiljøet hjælper os til at holde os ajour med tendenser og trends i de unges liv.
Information om hverdagen i klubben, aktiviteter og andet foregår via plakater og sedler børnene tager med hjem. Vi arbejder på at klubaktiviteter og generel information, snart vil være tilgængeligt på skolens intra.
Når der er ture ud af huset, får børnene en seddel med hjem, der skal udfyldes og underskrives af forældrene.
Bemærk - at der til ture ud af huset kan forekomme brugerbetaling. Hjemkomst varierer af aktivitet og kan godt række ud over lukketiden.
Forældre er altid velkomne i klubben til en snak eller kop kaffe.
 
Fællesturneringer mellem Risingklubben og Skibhusklubben:
Er du den bedste til FIFA på Playstation, bordtennis, pool, indendørsfodbold eller vil du gerne med andre børn fra Skibhus- & Risingklubben i badeland, så er disse aktiviteter noget for dig! 
 
Dato/aktivitet:

22. februar kl. 17.00:  
7. marts kl. 15.30: 
4. april kl. 17.00:
18. april kl. 17.00:
2. maj kl. 17.00:
30. maj kl. 15.30:  
13. juni kl. 17.00:
FIFA turnering på Playstation i Risingklubben.
Tur til badeland. Mødes i Skibhusklubben. Pris 20 kr.
Bordtennis turnering i Risingklubben.
Pool turnering i Risingklubben.
Indendørsfodbold turnering i Risingklubben. 
Tur til badeland. Mødes i Skibhusklubben. Pris 20 kr. 
FIFA turnering på Playstation i Risingklubben.
Vi forventer at være tilbage ca. kl. 18.30 i Skibhusklubben v/ alle aktiviteter. 


Senest opdateret 18.03.2016 10:25 af RS
Kontakt
 
Skibhusklubben
Victoriagade 33
5000 Odense C
Tlf. 63 75 23 64
 
Åbningstider:
Mandag–fredag: 14.00-17.00
 
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk