Forside / Klubberne / Find din klub / Risingklubben
Risingklubben
 
Fritidsklubben er et tilbud til alle børn og unge i lokalområdet.
I Klubben er der mulighed for en masse spændende aktiviteter og vi lægger stor vægt på, at de unge selv skal være med til at præge indholdet af deres dag. Vi gør meget ud af at skabe et hyggeligt og lærerigt miljø, hvor børnene har lyst og mulighed for at udfolde sig. Har man brug for at slappe af efter en hård dag i skolen, er man selvfølgelig mere end velkommen til at komme og hygge sig med sine venner og ”bare” slappe af.
I Risingklubben har vi et væld af sjove og spændende aktiviteter. Udenfor spiller vi fodbold, basket, går på stylter, kører mooncar og cykler på ethjulede cykler. Indenfor kan du fordybe dig i forskellige kreative ting som; at sy, male og danse. Er du mere til fart og aktion, har vi også PS3+4, Wii, bordfodbold og en masse andre sjove aktiviteter.
 
Særlige aktiviteter
  • Årlig sommerfest sammen med skolens SFO.
  • Juleværksteder i december.
  • Klub dag: Fællesarrangement med de andre fritidsklubber under Ung Nord på Stige Ø
  • Vi har et tæt samarbejde med Vægtløfter klubben Kono og tilbyder derfor de unge at styrketræne hver eftermiddag.
 
Klubben som fritidsspilfordeler
Klubbernes medarbejdere er Fritidsspilfordelerne. Dette betyder at vi har et stærk fokus på børn og unges aktive fritidsliv. Vi har også fritidsvejledning på skolen og har derfor et tæt samarbejde med skolen, forældre, børn og de mange foreninger.
 
Madordning
Hver dag kan der købes mad i tidsrummet 14.30 - 15.15 – Prisen på mad er 10 kr. (Det er muligt at købe madbilletter).
 
Til forældre
Klubberne er en del af det forebyggende arbejde i Odense Kommune. Derfor har klubben et tæt samarbejde med skolen, de lokale foreninger og andre aktører i de unges nærmiljø. De tætte relationer med nærmiljøet hjælper os til at holde os ajour med tendenser og trends i de unges liv. 
Når der er ture ud af huset, får børnene en seddel med hjem, der skal udfyldes og underskrives af forældrene. Tilmeldinger vil i videst mulige omfang også være tilgængelig på skolens intranet.
Bemærk - at der til ture ud af huset kan forekomme brugerbetaling. Hjemkomst varierer af aktivitet og kan godt række ud over lukketiden.
Som forældre er du altid velkommen til at kigge forbi til en snak og en kop kaffe.
 
Fællesturneringer mellem Risingklubben og Skibhusklubben:
Er du den bedste til FIFA på Playstation, bordtennis, pool, indendørsfodbold eller vil du gerne med andre børn fra Skibhus- & Risingklubben i badeland, så er disse aktiviteter noget for dig! 
 
Dato/aktivitet:

22. februar kl. 17.00:  
7. marts kl. 15.30: 
4. april kl. 17.00:
18. april kl. 17.00:
2. maj kl. 17.00:
30. maj kl. 15.30:  
13. juni kl. 17.00:
FIFA turnering på Playstation i Risingklubben.
Tur til badeland. Mødes i Skibhusklubben. Pris 20 kr.
Bordtennis turnering i Risingklubben.
Pool turnering i Risingklubben.
Indendørsfodbold turnering i Risingklubben. 
Tur til badeland. Mødes i Skibhusklubben. Pris 20 kr.
FIFA turnering på Playstation i Risingklubben.
Vi forventer at være tilbage ca. kl. 18.30 i Skibhusklubben v/ alle aktiviteter. 


Senest opdateret 18.03.2016 10:24 af RS
Kontakt
 
Risingklubben
Risingsvej 25
5000 Odense C
Tlf. 63 75 23 63
 
Åbningstider:
Mandag-torsdag: 14.00-17.00
Fredag: 14.00-16.30
 
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk