Forside / Klubberne / Find din klub / Næsbyklubben
Næsbyklubben
 
Fritidsklubben er et tilbud til alle børn og unge i lokalområdet.
I Klubben er der mulighed for en masse spændende aktiviteter og vi lægger stor vægt på, at de unge selv skal være med til at præge indholdet af deres dag. Vi gør meget ud af at skabe et hyggeligt og lærerigt miljø, hvor børnene har lyst og mulighed for at udfolde sig. Har man brug for at slappe af efter en hård dag i skolen, er man selvfølgelig mere end velkommen til at komme og hygge sig med sine venner og ”bare” slappe af.
Vi tilbyder selvfølgelig også en masse spændende aktiviteter. Har man lyst til det kreative kan man male og arbejde med stof og perler. Er man til spil har PlayStation og en masse brætspil.
I Næsbyklubben lægger vi vægt på sport og bevægelse. Derfor kan man komme og dyrke sport og spil på vores udendørs arealer, i skolens idrætshal eller i Næsbyhallen.
Klubben har et børneråd, der er med til at arrangere turene og festerne. Børnene i klubben kommer med inputs til børnerådet, som så tager stilling til forslagene.
Særlige aktiviteter
  • Én dag om ugen har vi køkkendag, hvor skiftende børn og voksne i fællesskab forbereder mad og bagværk til klubbens madordning
  • Jule- og påskefrokost
  • Sommerfest
  • Overnatninger
  • Fester
  • Ture ud af huset på tværs af klubberne i UndNord
  • Klub dag: Fællesarrangement med de andre fritidsklubber under UngNord på Stige Ø
Klubben som fritidsspilfordeler
Klubbernes medarbejdere er Fritidsspilfordelerne. Dette betyder at vi har et stærk fokus på børn og unges aktive fritidsliv. Vi har også fritidsvejledning på skolen og har derfor et tæt samarbejde med skolen, forældre, børn og de mange foreninger.
Madordning
Der er ikke mad til dagligt, men madlavning indgår ofte som klubaktivitet.
Til forældrene
Klubberne er en del af det forebyggende arbejde i Odense Kommune. Derfor har klubben et tæt samarbejde med skolen, de lokale foreninger og andre aktører i de unges nærmiljø. De tætte relationer med nærmiljøet hjælper os til at holde os ajour med tendenser og trends i de unges liv.
Når der er ture ud af huset, får børnene en seddel med hjem, der skal udfyldes og underskrives af forældrene. Tilmeldinger vil i videst mulige omfang også være tilgængelig på skolens intranet.
Bemærk - at der til ture ud af huset kan forekomme brugerbetaling. Hjemkomst varierer af aktivitet og kan godt række ud over lukketiden.


Senest opdateret 30.10.2015 10:56 af RVBF
Kontakt
 
Næsbyklubben
Skolevej 9-11
5270 Odense N
Tlf. 40 48 33 86
 
Åbningstider:
Mandag-onsdag: 15.00-17.00
Torsdag-fredag: 14.00-17.00
 
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk