Forside / Klubberne / Find din klub / Fyrreparkens værested
Fyrreparkens værested
 
Fritidsklubben er et tilbud til alle børn og unge i lokalområdet.
I Klubberne er der mulighed for en masse spændende aktiviteter og vi lægger stor vægt på, at de unge selv skal være med til at præge indholdet af deres dag. Vi gør meget ud af at skabe et hyggeligt og lærerigt miljø, hvor børnene har lyst og mulighed for at udfolde sig. Har man brug for at slappe af efter en hård dag i skolen, er man selvfølgelig mere end velkommen til at komme og hygge sig med sine venner og ”bare” slappe af.
I Fyrreparkens værested har vi alle de typiske klubaktiviteter såsom; pool, bordtennis, bordfodbold, computer, PlayStation, og alle brod og brætspil.
Vi arbejder meget med børnenes integration. Her er sprogbrug og almindelig takt og tone grundlaget vi arbejder ud fra. Målet er gensidig respekt for hinandens forskellighed, nationalitet og kulturelle baggrund.
Særlige aktiviteter
  • I vinter halvåret tager vi i skøjtehallen hver 3. uge
  • Tirsdag er Fyrreparkens aktiviteter lagt sammen med Diamanten. Her er der mange spændende muligheder. Bl.a. Heste, parkour, fitnessrum, ude liv med bålhytte, streetfodbold, kreativt værksted og styling salon.
  • Vi tilbyder svømning hver onsdag
  • Torsdag er vores kreative dag som er forbeholdt kreative aktiviteter.
  • Fredag har vi bagedag og boldspil
  • Klub dag: Fællesarrangement med de andre fritidsklubber under Ung Nord på Stige Ø
Klubben som fritidsspilfordeler
Klubbernes medarbejdere er Fritidsspilfordelerne. Dette betyder at vi har et stærk fokus på børn og unges aktive fritidsliv. Vi har også fritidsvejledning på skolen og har derfor et tæt samarbejde med skolen, forældre, børn og de mange foreninger.
Madordning
Vi har ingen fast madordning, men fredag bager og hygger vi os.
Til forældrene
Klubberne er en del af det forebyggende arbejde i Odense Kommune. Derfor har klubben et tæt samarbejde med skolen, de lokale foreninger og andre aktører i de unges nærmiljø. De tætte relationer med nærmiljøet hjælper os til at holde os ajour med tendenser og trends i de unges liv.
Når der er ture ud af huset, får børnene en seddel med hjem, der skal udfyldes og underskrives af forældrene. Tilmeldinger vil i videst mulige omfang også være tilgængelig på skolens intranet.
Bemærk - at der til ture ud af huset kan forekomme brugerbetaling. Hjemkomst varierer af aktivitet og kan godt række ud over lukketiden.
I Fyrreparkens værested har vi et tæt samarbejde med jer forældre. I er velkomne til at komme på besøg når i har tid og lyst. Vi tager en gang imellem også på forældrebesøg.


Senest opdateret 30.10.2015 10:48 af RVBF
Kontakt
 
Fyrreparkens Værested
Fyrreparken 186 A
5240 Odense NØ
Tlf. 61 39 82 92
 
Åbningstider:
Mandag-onsdag-fredag: 14.30-17.45
Torsdag: 15.00-17.45
Tirsdag flyttes aktiviteterne til Diamanten
 
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk