Forside / Om UngNord / Nyhedsarkiv / 2016/17 / DM i skoleudvikling
DM i Skoleudvikling
Ni folkeskoler og UngNord blev fredag aften hædret for det fælles skolesamarbejde i Odense Nord, ved DM i Skoleudvikling. En konkurrence som Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling står bag.
 
DM skoleudvikling
Fredag aften stod det klart: Det brede samarbejde i Skolesamarbejdet Nord var det udviklingsforløb, som havde fået mest opmærksom på de sociale medier og dermed kunne løbe af sted med Publikumsprisen og 10.000 kr.

- Jeg er på vegne af Skolesamarbejdet i Nord stolt over at modtage Publikumsprisen. Jeg synes, at vi i den grad har bevist, at når vi er sammen, så kan vi meget mere til gavn for vores unge og deres udvikling, siger Erik Rasmussen, ungdomsskoleleder i UngNord.
 
De ni folkeskoler i Skolesamarbejdet Nord er: Abildgårdskolen, Agedrup Skole, H.C. Andersen Skolen, Kroggårdsskolen, Næsby Skole, Risingskolen, Søhusskolen, Seden Skole, Sct. Hans Skole samt UngNord.
 
Børn- og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen, roser vinderne.
- Skolesamarbejdet i Nord viser flot, hvordan vi i Odense er godt på vej med at gøre ambitionerne i folkeskolereformen til virkelighed. Publikumsprisen i DM i Skoleudvikling er en anerkendelse af det unikke samarbejde, der er omkring byens ældste elever, som ikke alene gør eleverne dygtigere, men også klogere på deres valg af uddannelse og fremtid på arbejdsmarkedet. De unge får med andre ord mulighed for at finde ind til deres drømme. Jeg håber, samarbejdet kan virke som inspiration for mange andre, siger rådmanden.
 
Præsentationsvideo: Sammen kan vi mere
 
Det vandt Skolesamarbejdet i Nord Publikumsprisen på
Årsagen til, at Skolesamarbejdet i Nord i Odense vandt prisen, er, at de har fundet opskriften på, hvordan man i fællesskab kan arbejde systematisk og innovativt med skoleudvikling. Samarbejdet mellem skolerne har især succes med at omsætte folkeskolereformens visioner om at forbedre valgfagene, åbne folkeskolen, understøtte den demokratiske dannelse samt styrke uddannelsesparathed og brobygning til nye og konkrete læringsinitiativer.
 
Læs indstillingen og alle aktivitetsbeskrivelserne på DM i Skoleudvikling.
 
Valgfagsmesse
Alt det gode skal inspirere andre
Det er første gang, DM i skoleudvikling afholdes, og flere end 80 skoler har deltaget med i alt 75 udviklingsforløb. Bag DM i skoleudvikling står Skole og Forældre, Danske Skoleelever og Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling, som håber, at konkurrencen vil være med til at styrke folkeskolen.

- Når vi hører om folkeskolen, så er det oftest med fokus på det, der ikke virker. Med DM i skoleudvikling vil vi gerne fremhæve alt det, der lykkes og fungerer og skaber gode skoler rundt i hele landet, siger formanden for Skole og Forældre, Mette With Hagensen.
 

 
Læs indstillingen og alle aktivitetsbeskrivelserne på Skole og Forældres hjemmeside via linket: http://www.dmskoleudvikling.dk/artikel/10-skoler-odense-nord
 
DM i skoleudvikling indsamler og deler de gode eksempler på www.dmskoleudvikling.dk og skaber derved synlighed omkring skolernes bedste udviklingsforløb.
Udviklingsforløbene bedømmes blandt andet på, om de indeholder nytænkning, øger elevernes trivsel, dannelse og læring - og kan implementeres på andre skoler.
Kåringen fandt sted på Skole og Forældres landsmøde i Nyborg.


Senest opdateret 21.11.2016 10:25 af RS
Kontakt
 
UngNord
Vollsmose Allé 20, 5240 Odense NØ.
 
Ungdomsskoleleder
Erik Christian Thyregod Rasmussen
Tlf. 20 48 05 86
 
Viceungdomsskoleleder
Ali Vural
Tlf. 23 20 05 86
 
Kontoret
Tlf. 63 75 23 50
 
Kontortider
Mandag-torsdag kl. 8.30 - 16.00
 
EAN. NR. : 5798 0066 08553
UNG NORD
Vollsmose Allé 20
5240 Odense NØ
Tlf.: 63752350
mail: ungnord@odense.dk